Close-Ups Wes Anderson-favoritter

liste / Close-Up
'The Grand Budapest Hotel' er lige om hjørnet, og det fejrer vi på Close-Up med en liste over vores personlige Wes Anderson-favoritter.

Ann: Moonrise Kingdom (2012)

Wes Anderson er bedst, når han er mest barnlig. Vel at mærke barnlig på en ret voksen og sofistikeret måde, hvor hovedpersonerne ikke lader sig forhindre af netop barndom. Tag fx de to film, der er mine personlige favorit-Anderson-film, hans tidlige highschoolfilm, 'Rushmore', og en af hans nyere succeser, 'Moonrise Kingdom'. Hvis der kun skal nævnes en, bliver det sidstnævnte, fordi alle de elementer, der er tilstede i 'Rushmore', er blevet så tilslebet, dygtiggjort og perfektioneret - ned til mindste detalje i den altid symmetriske scenografi, at hvert eneste frame og hver eneste replik er en fornøjelse. Dertil kommer den ikke ubetydelige humor, der altid ligger latent i hans fortællestil og som altid kan få klukkeriet igang. 'Moonrise Kingdom' viser, at der på trods af en efterhånden anselig karriere stadig gemmer sig et renfærdigt barnligt og begejstret hjerte hos den excentriske instruktør, der hylder modige unger der tør gå op mod autoriteter, den første kærlighed og spejdere i korte bukser.

Sophie: Darjeeling Limited (2007)

Mange af Wes Andersons film udspiller sig i midlertidige omgivelser - på hotel, på spejderlejr eller som her på en togrejse gennem Indien. Filmen følger tre brødre, der tager på en identitetsmæssig odysse ombord på det slidte luksustog 'The Darjeeling Limited', og med sig har de ikke bare en utrolig mængde fysisk bagage (i specialdesignede kufferter af Marc Jacobs for Louis Vuitton, intet mindre) men også en tung åndelig bagage af uforløste følelser, fortrængte konflikter og dyb sorg. Melankoli og morskab går hånd i hånd i et tætpakket univers, der imponerer både i sin pedantisk perfekte overflade og i sin følelsesmæssige dybde.

Katrine: Hotel Chevalier (2007)

Wes Anderson instruerede den betagende kortfilm 'Hotel Chevalier' som en inciterende prolog til 'The Darjeeling Limited', men den knap 14 minutter lange film kan sagtens opfattes som et selvstændigt værk. Jason Schwartzman spiller den amerikanske Jack, der er indlogeret på et parisisk hotel på ubestemt tid. Alt i det perfekt indrettede værelse er holdt i gyldne nuancer, der med Andersons signatur giver rummet en aura af fuldendt kunstværk. Pludselig får Jack besøg af sin fraværende kæreste (Natalie Portman), der konstant tygger tandstikker. "What the fuck is going on?" spørger hun rammende, men det er ikke det væsentlige for beskueren i dette melankolske møde. På lydsiden spiller Peter Sarsteds bittersøde pariserhyldest 'Where Do You Go To My Lovely'.

Tobias: Royal Tenenbaums (2001)

Wes Anderson er en af mine yndlingsinstruktører, og at vælge en af hans film frem for de andre er hårdt. For mig startede det hele med 'Rushmore', og jeg er forelsket i den film. På samme måde er 'The Life Aquatics' tossede homage til havbiolog-fænomenet den Anderson-film, jeg griner mest af. Ikke desto mindre har jeg valgt 'The Royal Tenenbaums', og det er fordi, den har det hele. Et urkomisk og nærmest arketypisk Wes Anderson-persongalleri, helt overlegne billedkompositioner, ditto musik af bl.a. fantastiske Elliott Smith og en langt ude historie, der i virkeligheden bare kredser om umulig kærlighed i forskellige afskygninger. Filmen følger Royal og Etheline Tenenbaums turbulente forhold og fortæller historien om deres tre talentfulde børn, tennisspilleren Richie, forfatterinden Margot og finanskometen Chas.