5 rigtig gode ungdomsfilm

liste / Katrine Sommer Boysen
Studenterhue-tiden er over os, og den rendyrkede teen-ånd giver lyst til at kaste sig over ungdomsfilmene, så det har vi gjort.

Fucking Åmål (Lukas Moodysson, 1998)

I 1998 overbeviste den spillefilmdebuterende Lukas Moodysson os allesammen om, at den lille svenske flække Åmål uden sammenligning måtte være jordens mest røvsyge sted at vokse op. Outsideren Agnes er i hvert fald ikke i tvivl om, at netop Åmål er med til at gøre hendes tilværelse ulidelig. Hun er upopulær og indgår ikke i de andres snak og samvær, og så er hun håbløst forelsket i den smukke og populære Elin, der ser ud til at have det legende let. 'Fucking Åmål' er et fremragende portræt af udkantsungdommen, når den er allermest sårbar og underholdende.

Juno (Jason Reitman, 2007)

Ellen Page og Michael Cera i et indie-ungdomshit af Jason Reitman. Så kan det ikke blive meget bedre. Og få ungdomsfilm er da også så skarpe og bidende som 'Juno', der handler om teenagepigen Juno, der bolles tyk af sin splejsede atletikven, fordi hun keder sig en aften. Efter at have droppet tanken om abort hænger Juno på sin voksende dunk og må søge andre løsninger. Det bliver bortadoption, der lyder mest tillokkende, selv om det vrimler med bedre råd fra farmand og stedmoderen (forrygende spillet af J.K. Simmons og Allison Janney). 'Juno' er en af den slags film, der beviser, at ungdomsfilm bestemt også er for voksne.

Kundskabens træ (Nils Malmros, 1981)

Fortællingen om Elin, Niels-Ole, Mona og alle de andre rødder fra Aarhus Katedralskole i slutningen af 1950′erne er et af de stærkeste dokumenter over den sene barndoms morsomme og til tider ubegribeligt barske gade. Malmros skildrer lydefrit den gryende pubertets fagre nye verden og favner den spirende seksualitet med et pirrende skud af en ungpigeknæhase. Her ophøjes mobning, røde kager og dans i syndens hule til sandheder om det at vokse op og finde sig selv.

 

The Virgin Suicides (Sofia Coppola, 1999)

Sofia Coppola viste allerede med debutfilmen 'The Virgin Suicides' fra 1999 et helt særligt talent for at formidle og sammenflette det raffinerede og det foruroligende. Filmen udspiller sig i Michigan i 1974, hvor fire teenagedrenge nærmest bliver besat af at lure på de fem mystiske Lisbon-søstre, der holdes i meget stramme tøjler af deres dybt religiøse forældre. Kirsten Dunst og Josh Hartnett er ungdomsyndige som få, og filmen strammer sit greb om tilskuerens berettigede bange anelser.

Zappa (Bille August, 1983)

Før Bille August kastede sig over storslåede og internationalt ambitiøse filmproduktioner, var han en af de bedste til at skildre ungdommens genvordigheder. 'Zappa', der alle dage bør være fast skoleskemainventar i den danske folkeskole, udspiller sig i en københavnsk forstad i 1960'erne, hvor arbejderdrengene Bjørn og Mulle bliver forført af overklasseknægten Sten og hans kriminelle adfærd, der selvfølgelig bunder i en kærlighedsløs opvækst. 'Zappa' er så knugende stærk, at den faktisk ikke burde være for børn.