“Jeg elsker at blive skræmt!”

artikel / Tobias Bukkehave
Josh Hartnett spiller en af hovedrollerne i horror-serien ’Penny Dreadful’, som lige nu kan nydes på HBO Nordic. Close-Up har talt med stjernen over en telefon fra L.A. om det at lade sig skræmme, om spillestil og om springet fra det store lærred til den lille skærm.

CU: Hej Josh. Tillykke med det nye show, det ser anderledes og virkelig spændende ud.

JH: Mange tak. Jeg er glad for, du kan lide det.

CU: Det lader til, at kvalitetsserier er et populært sted at søge hen, hvis man er Hollywood-stjerne og har lyst til et sceneskift fra filmindustrien. Din karriere startede faktisk på tv, da du som kun 17-årig spillede hovedrollen i ABC’s krimiserie ’Cracker’. Nu er du tilbage på den lille skærm med ’Penny Dreadful’, og tv er mere populært end nogensinde. Hvordan har springet fra film til tv været, og hvad har ændret sig i tv-industrien, siden du var der sidst?

JH: Set fra mit perspektiv er alting anderledes i tv-branchen nu i forhold til dengang. Det drejer sig naturligvis om, at selve mediet og hele hypen omkring tv-fiktion har ændret sig, men det handler også om, at jeg er en fuldstændig anderledes person, end jeg var, sidst jeg lavede tv. Min tilgang til det jeg laver og hele mit syn på livet har ændret sig, og for mig er det en menneskealder siden, jeg lavede ’Cracker’. Derfor gik jeg ikke ind til dette projekt med en eller anden forudindtaget holdning over for tv-mediet fra den gang, jeg var 18 år gammel. Min eneste bekymring var, om jeg ville komme til at arbejde sammen med mennesker, der havde energien og talentet til at blive ved med at producere godt materiale over en længere periode. Jeg var ikke interesseret i at lave et par gode episoder for så at se serien dale rent kvalitetsmæssigt, fordi en eller anden ikke kan finde ud af at styre sit writers room eller halvvejs inde i første sæson finder ud af, at forfatterne i virkeligheden ikke kan finde ud af at skrive til tv.

Heldigvis er ’Penny Dreadful’ velsignet med John Logan (Oscarbelønnet manuskriptforfatter bag film som bl.a. ‘Gladiator’ og ‘The Aviator’, red.) som hovedforfatter. Han er højt respekteret i filmbranchen, og han havde fra start af styr på den dramatiske udvikling for hele den første sæson samt en masse gode ideer til kommende sæsoner. Chefen for Showtime, David Nevins, fortalte mig, at han aldrig havde arbejdet sammen med nogen filmforfatter, der forstod at skrive tv-fiktion så hurtigt og så naturligt som John. Han er bare en stærk historiefortæller og en begavet fyr, så for ham er det ligegyldigt, hvilket medie han arbejder med. Seriens producer Sam Mendes’ navn taler ligeledes for sig selv, så selv om jeg ikke var klar over, præcis hvor min karakter skulle hen, så vidste jeg, at jeg var i gode hænder, og at her var en gruppe mennesker, jeg kunne forestille mig at arbejde sammen med i mange år frem.

CU: ’Penny Dreadful’ er en ret dyster serie, der både byder på horror- og slasher-elementer, og vi ser flere serier, der på hver deres måde peger i den retning for tiden. Det lader til at være in at skræmme sit publikum. Hvad synes du selv om de genrer?

JH: Jeg elsker at blive skræmt! Da jeg var barn, var mine yndlingsfilm, bortset fra ’Indiana Jones’ og ’Star Wars’, altid de mere mørke sager. Jeg var vild med Tim Burtons ’Batman’, og jeg husker, at film som ’Poltergeist’ og ’Nightmare on Elm Street’ skræmte mig helt vildt dengang. Jeg så meget af den slags. Den mest traumatiske filmoplevelse var dog engang, jeg var alt for ung i biffen og se ’Ondskabens øjne’ med en ven og hans far. Jeg var helt rystet, kunne ikke sove og turde ikke være udenfor om aftenen i flere uger efter. Jeg elsker den nervøse energi, der ligger i den slags film. Det har grundlæggende med frygt at gøre, og jeg tror, vi drages af mørket, fordi vi kan lide at få pirret den der latente dødsangst, der er indbygget i os.

CU: ’Penny Dreadful’ er fyldt med opdaterede versioner af ikoniske fiktive figurer som Dracula, Dorian Gray og Victor Frankenstein. Din egen karakter Ethan Chandler bringer også mindelser frem om nogle af de klassiske amerikanske helte og indeholder for mig at se både spor af Indiana Jones, Han Solo og især Allan Quatermain fra Kong Salomons miner. Er det tilfældigt, eller er det noget, du arbejder med bevidst, når du skaber sådan en karakter?

JH: Jeg prøver faktisk altid at undgå at forvirre mig selv med den slags referencer til andre skuespilpræstationer, når jeg arbejder. Jeg har ikke lyst til at skabe en figur, der ligner alt for meget om en andens arbejde, med mindre det drejer sig om to helt forskellige verdener. Jeg synes for eksempel, det er imponerende, når nogle skuespillere bruger deres kreativitet til at integrere en tegneseriefigur i deres præstation. Med Ethan Chandler foregik det lidt anderledes, end jeg er vant til, fordi han er den første karakter, jeg har spillet, hvor jeg ikke kendte hans backstory, da jeg gik ind i projektet. Derfor byggede jeg ham i høj grad op i forhold til de situationer, han bliver sat i i de enkelte scener. Den teknik passede faktisk rigtig godt til arbejdet med Ethan Chandler, fordi min figur netop er ”den fremmede” i ’Penny Dreadful’. Jeg spiller amerikaneren, der er endt i London. Så Ethan har indledningsvis en vis distance til de andre og til ”den gamle verden” i det hele taget. Man kan sige, at Ethan dumper ind i en verden, som han intet kender til. De andre figurer er allerede en etableret del af den. Det hele er nyt for Ethan, og den forskel har jeg gjort meget ud af at bruge i mit arbejde på ’Penny Dreadful’. Det er også derfor, min figur reagerer mere end han agerer her i første sæson, og det er ikke altid det sjoveste for en skuespiller. Det er ofte sjovere at være den aktive figur, og John Logan og jeg har brugt meget tid på at diskutere, hvordan Ethan skal træde mere aktivt i karakter fremover. Der kommer til at ske ting og sager, så i kan godt glæde jer.

CU: Det vil vi gøre. Tusind tak for din tid og held og lykke med ’Penny Dreadful’.

JH: Selv tak. Det var en fornøjelse.

Læs også Close-Ups anmeldelse af ‘Penny Dreadful’