Bedste danske Oscar-bud?

artikel / Ann Lind Andersen

Den 1. oktober er der deadline for at sende en film til Oscar-ræset. Tre danske film er blevet shortlistet. Vi kigger på fordele og ulemper ved hver enkelt film og giver vores bud på den bedste kandidat.

Nogle lande har allerede valgt den film, der skal repræsentere dem til næste års Oscar-ræs i Foreign Language-kategorien. Og 1. oktober er den endegyldige deadline. Den danske Oscar-komité har nu shortlistet tre af det sidste års danske film, som kampen – og diskussionen – står imellem.

Det er Nils Malmros’ ‘Sorg og glæde’, Pernille Fischer Christensens ‘En du elsker’ og Niels Arden Oplevs’ ‘Kapgang’. Og 18. september mødes komiteen for endeligt at beslutte hvilken film, der skal sendes afsted.

Der er grunde både for og imod at sende hver enkelt afsted, men ingen af de tre film er helt overbevisende i forhold til Oscar-sammenhænge. Man kan ærgre sig lidt over at premiereplanen for film som Bille Augusts ‘Stille hjerte’ om aktiv dødshjælp og Susanne Biers ‘En chance til’, ikke har taget højde for Oscar og ikke er blevet biografsat inden 1. oktober, som er Oscar-reglen.

Andre regler er, at engelsk ikke må være det dominerende sprog og at filmen skal være produceret uden for USA, hvilket udelukker Lars von Triers ‘Nymphomaniac’ (som ville have været interessant at sende afsted, om ikke andet) og Kristian Levrings ‘The Salvation’ (som ikke ville have haft en chance).

Ingen af de tre i år fremstår som et sikkert valg og sandsynligheden for at en af dem vil nå helt frem til de sidste fem nominerede, er lille. Desværre, for det var ellers en god statistik Danmark har opnået de sidste fire år, med tre endelige nomineringer (‘Hævnen’, ‘En kongelig affære’ og ‘Jagten’) og en på ni-shortlisten (‘Superclásico’).

Her er nogle af overvejelserne for de tre kandidater i spil:

Jakob Cedergren og Helle Fagralid i ‘Sorg og Glæde’

Sorg og glæde

Fordele
Akademiet kan traditionelt set godt lide tunge historier med substans og det må man sige Nils Malmros’ selvbiografiske film byder på med skildringen af et ægtepar, der må gennemleve, at hun i en psykose har slået deres fælles barn ihjel. Kan et forhold, kan kærligheden, overhovedet overleve sådan noget? Kan man elske et andet menneske så meget, at man kan tilgive det sådan en handling? Det er de spørgsmål, der rejser sig i denne grumme film, der behandler sit emne på en unik og også sjældent set måde, i international forstand.

Ulemper
Men måske er det også for kontroversielt? Måske ligefrem for tungt? Og så tragisk, at det ikke opildner akademimedlemmerne til at få den set? Desuden er den visuelle æstestik ikke Malmros’ stærke side og man kan ikke sige, at filmen glimrer ved sin exceptionelle billedside. Filmen har heller ikke været modtaget specielt positivt i udlandet, hvor man heller ikke kender til Malmros’ oeuvre som instruktør og slet ingen interesse har i det selvbiografiske element af filmen.

Mikael Persbrandt og Trine Dyrholm i ‘En Du Elsker’

En du elsker

Fordele
Pernille Fischer Christensen har begået en visuelt meget smuk film, hvis præmis har international appeal. Vi får bagsiden af livet som kendt rockmusiker i skikkelse af den succesfulde, men meget ensomme stjerne, der undgår menneskelige relationer og i stigende grad isolerer sig i en selvvalgt kuldetilstand. Men bløder op om det hårde kyniske hjerte ved mødet med sit barnebarn, en lille dreng han bliver påtvunget. Det er en følelsesmæssig transformationshistorie, der ligger godt til Akademiet og som en del medlemmer måske også ville kunne nikke genkendende til. Som musikeren ses svenske Mikael Persbrandt, der er karismatisk og dygtig og på dragende vis leverer Tina Dickows stemningsfulde og smukke sange.

Ulemper
Selv om historien har appeal, virker den del om den cokesniffende fremmede datter lettere forskruet og ikke overbevisende. Der er stort set ingen handling, og Mikael Persbrandt er ikke et stærkt nok navn til at agere spydspids i kampagnen for filmen op (sammenlignet med Mads Mikkelsen i ‘En kongelig affære’ og i ‘Jagten’). Historien er i det hele taget en anelse for klichéfyldt og langt fra ny.

Frederik Winther Rasmussen og Villads Bøye i ‘Kapgang’

Kapgang

Fordele
Humor og humanistisk feel-good har ‘Kapgang’ masser af, og det har aldrig fejlet noget. Dertil kommer, at filmen rummer en universel historie om at blive voksen og være i færd med at undersøge sin seksualitet, som man vil kunne forstå over det meste af verdenen. Måske kender de ovenikøbet også Niels Arden Oplev? Ihvertfald nok til at de bliver interesseret nok, når de hører, at han er instruktøren bag den ‘originale ‘The Girl with Dragon Tattoo”.

Ulemper
Vil en ung teenagedreng, der rører ved en anden teenagedreng være mere, end Akademiet kan kapere? Vil de fange den ret danske, til tider sorte, humor? Er historien alligevel for lille og portrættet af den næsten voksne Martin ikke nært nok? Er Sdr. Omme i 1970’erne simpelthen for eksotisk? Og vil Akademiet og udvalget anse den som for letbenet? Der er mulighed for det hele.

Konklusion

Jeg skal gerne indrømme, at det er møgsvært at konkludere på, hvilken film, der er klogest at sende afsted i år. I lang tid har jeg hældt mest til ‘Sorg og glæde’, men her på det seneste er ‘En du elsker’ begyndt at rumstere som det måske i virkeligheden bedste bud. Det er ikke nødvendigvis den bedste film af de tre, men når jeg lige nu sidder og tænker dem alle tre igennem, er det den, hvis efterklang virker stærkest, overraskende nok, og den film jeg tror, vil kunne klare sig længst.