Nørderne kommer!

anmeldelse / Sophie Engberg Sonne
en
to
tre
fire
fem
seks
HBO's serie om de unge IT-programmører i Silicon Valley er lige dele kærlig og kritisk i sin skildring af nørderne med potentialet til rigdom og genialitet

Rockstjernen Kid Rock står på en scene og fyrer den for vildt af. Bag ham springer et raketter, mens scenen er oplyst af et imponerende lysshow. Men da hans show er slut, er der ingen, der klapper. Festen foregår i en hi-tech villa i Silicon Valley, nørd-land, hvor ingen giver den gas til festerne; festdeltagerne er kejtede og fremmedgjorte, og selv om den storskrydende Erlich Bachman (T.J. Miller) har en t-shirt på, hvor der står ’I know H.T.M.L. (How To Meet Ladies)’, har de ikke en chance. Mænd og kvinder interagerer ikke engang til Silicon Valleys fester, der mest af alt minder om hasidiske bryllupper, som en i gruppen siger.

”Pengene flyver omkring, men de rammer aldrig os,” klager seriens unge håbefulde hovedpersoner, en gruppe af fire unge fyre, der bor sammen hjemme hos Erlich Bachman, der blev rig af at sælge sin it-idé til et større firma. Nu driver han en ’inkubator’, et hus hvor unge it-nørder kan bo nogenlunde billigt mod at han til gengæld ejer 10% af de idéer, de måtte få.

Seriens hovedperson er nørden Richard (Thomas Middleditch), der har udviklet hjemmesiden Pied Piper, der ved hjælp af en nyopfundet algoritme kan lynkomprimere musik og sammenligne musikstykker med hinanden. Da Richards arbejdsplads, hitechfirmaet Hooli, opdager anvendelsesmulighederne for hans algoritme, begynder en sindssyg budrunde mellem Hoolis sekteriske stifter, Gavin Belson, og konkurrenten, den excentriske Peter Gregory, der i modsætning til Belson tilbyder Richard at fortsætte med at eje Pied Piper.

”I tusind år har fyre som os fået bank. Nu lever vi langt om længe i en tid, hvor vi kan bygge imperier. Vi kan blive vor tids vikinger,” siger Richard til sine nørdede venner, og ud over den indirekte reference til en anden HBO-serie er det en elegant præsentation af seriens kerne: kærligheden til de godhjertede nørder. Af samme grund er ’Silicon Valley’ den bredest appellerende af HBO’s komedieserier: den driller uden at mobbe og anerkender i en og samme bevægelse det store potentiale for både genialitet og åndelig indavl blandt hi-tech-hovederne, der dårligt kan sige noget uden at tale i enten kode eller slogans. ”Lad os tænke anderledes!” siger Richard. ”Det er Apples slogan,” siger hans ven. ”Så bare lad os gøre det,” siger han. ”Det er Nike,” siger vennen. Man mærker tydeligt, at seriens skaber, Mike Judge, selv har arbejdet som ingeniør i IT-branchen engang, og hans kærligt-kritiske drilleri gør ’Silicon Valley’ til et godt grin med eftertanke.