Kurs mod en ny folkelighed

anmeldelse / Tobias Bukkehave
en
to
tre
fire
fem
seks
Den netop overståede programserie ’Kurs mod fjerne kyster’ slår en helt ny og kærkommen kurs an for TV2's programportefølje

Vi kender alle sammen Mikkel Beha Erichsen som den lune, solbrændte Go’ Morgenvært, der med bredt smil og hvide tænder kan tale med om det meste, og som uden at fortrække en mine er i stand til at diskutere alt fra new age farveterapi over havregrynskugler til testikelcancer inden for de samme ti minutter. Nå ja, og så ved vi også, hvis vi tænker ordentligt efter, at hans far vist nok er ham der Troels Kløvedal, som engang i tidernes morgen sejlede rundt i verden og lavede rejseprogrammer for Danmarks Radio.

Troels Kløvedal er en institution i dansk tv, og hans fantastiske programmer har i en lille menneskealder taget danskerne med om bord på det gode skib Nordkaperen, hvor kursen er blevet stukket ud til nogle af de mest eventyrlige egne på kloden. De talrige programmer har altid udmærket sig ved at emme af en svunden, langsommere og mere lyrisk tid, end den vi til daglige er tvunget til at bakse os igennem herhjemme i vores veltrimmede flexicurity-Danmark. Kløvedal er en enestående historiefortæller, og hans afslappede og stilsikre voice overs, der tager afsæt i en enorm almenviden, trækker altid flittigt på referencer fra litteraturen, myterne og søens tradition for mundtlig overlevering. Krydrer man denne form med en masse halvnøgne Maos Lyst-hippier af skiftende generationer, forfatterbesøg af Ib Michael plus ligesindede og smager til med en pletvis indforstået højpandethed, så får man en tv-anretning, som absolut kun kan serveres på DR.

Skæbnen vil imidlertid, at den lille knægt, der vimser rundt på dækket i flere de gamle ærke-DR’ske programmer om Nordkaperens togter senere skulle blive en af de højst profilerede værter i TV2-regi. Mikkel Beha Erichsen blev i mellemtiden selv skipper på egen båd og har ligesom farmand rejst det meste af verden rundt som journalist og familiefar, som den Kløvedal’ske tradition foreskriver. TV2 har dog aldrig tidligere lavet fjernsyn om den del af Behas liv, og det har måske noget at gøre med, at kanalens fokus på familieliv og folkelighed i en årrække har været vinklet mindre på hippiedrejet sømandsromantik fra de syv verdenshave end på forskellige afskygninger af materiel velstand og Herning-agtig forstadsidyl med hvide tennissokker i Ekko-sandaler.

Ovenstående er naturligvis sat på spidsen, men der er en vis sandhed i, at man skal lede virkelig længe for at finde et TV2-program, der uden formmæssigt hastværk og i øjenhøjde har handlet om familielivet og de gode værdier på en mere gammeldags og sund facon. Med ’Kurs mod fjerne kyster’ har TV2 endelig sat tempoet en smule ned og givet fladeplads til en familie, som i virkeligheden er så lidt TV2-agtig, som det overhovedet er muligt. Det tyder på, at man er interesseret i en ny folkelig profil på TV2, og det ligger lige for at forestille sig, at et sådant fokusskifte kunne have noget at gøre med eks-DR-damen Lotte Lindegaards indtog på direktionsgangen i Kvægtorvet. Eller hvem ved, måske er det bare en heldig svipser?

’Kurs mod fjerne kyster’ er nemlig et fantastisk tv-program. Vi følger over otte programmer familien Beha, som består af pater familias himself, Mikkel, moderen Marian og de to store sønner Emil og Theis samt efternøleren Alfred. Emil og Theis skal på jordomsejling, og de har lånt fars båd Havana til formålet. Mikkel, Marian og Alfred er med en del af vejen og påmønstrer sammen med venner og familie Havana, når det passer ind i deres hverdagsliv. Programmet består af historier fra livet om bord samt af rejsereportager, som Mikkel Beha laver fra de destinationer, Havana besøger på sin lange færd. Beha tager os blandt andet med til Venezuelas gennemkriminaliserede favelaer, viser os verdens mest afslappede livsstil på øgruppen Las Perlas og introducerer os for den oldgamle, mekaniske præcisionsteknologi, som stadig den dag i dag styrer al gennemsejling i Panamakanalen. Det er alsidig og vedkommende journalistik i øjenhøjde, og det virker.

Programrækkens andet og mere nære fortællespor foregår som nævnt om bord på Havana, og her er familien omdrejningspunktet. Vi får billedet af en harmonisk og økologisk orienteret familie, der lever i et med naturen uden dog at være alt for frelste eller bedrevidende i den retning. De mange idylliske aftener i fremmede havne om et skibsbord fyldt med simpel, hjemmefanget mad dufter langt væk af kærlighed og alternativ livsstil. Det er ikke bare rendyrket feel good-fjernsyn, nej, det er rent faktisk direkte inspirerende. Persongalleriet er generelt solidt. Alfred er sød og en smule kejtet, den lidt mutte action-Theis er god til at surfe, og gammelkloge Mikkel Beha har de semi-vise ord og lidt lommefilosofi på plads, når der er brug for den slags, men det er uden tvivl den gennemsympatiske og resursestærke kaptajn Emil, som er seriens underspillede stjerne. ’Kurs mod fjerne kyster’ har i ham sin helt egen lille coming of age fortælling om knægten, der i mange år var gast, men nu selv fører farmands skude over Atlanten for første gang. Det er så godt og så effortless fortalt, at man tror, det er løgn.

Dertil kommer naturligvis fantastiske billeder af havdyr i alle størrelser, farver og former, og man må sige, at stilen blev lagt allerede i første afsnit, hvor Theis og Emil fangede to gigantiske finhvaler med undervandskameraer, mens havkæmperne legede tagfat med Havana, og var så tæt ved, at besætningen på det nærmeste kunne røre de store, smukke dyr. Det var enestående billeder, og dem er der mange af i ’Kurs mod fjerne kyster’.

Denne anmelder må blankt erkende, at han ’Kurs mod fjerne kyster’ er købt som beset, og selv om den lidt for perfekte familieidyl godt kan blive en smule irriterende i al sin positive neo-hippie-energi, så er der intet over eller ved siden af i TV2′s egenproducerede programportefølje for tiden. Og det har der ikke været i meget langt tid. Heldigvis får vi med garanti en hel del flere programmer i godt selskab med familien Beha, før Kronborg omsider er om styrbord, og Havanas medrivende rejse lakker mod enden.