Fra snavs til science

anmeldelse / Ann Lind Andersen
en
to
tre
fire
fem
seks
HBO's nye tv-serie, 'Masters of Sex', om parret Masters & Johnson, der ændrede den vestlige tankegang til sex, er som et godt, langsomt forspil. Pirrende og med potentiale

Der er store forventninger til HBO’s nye serie, ’Masters of Sex’ (produceret af Showtime), der i USA skal afløse det ledige sende-slot efter ’Dexter’s afslutning. Og klogt nok har man valgt ikke at efterfølge med noget lignende blodigt eller voldeligt som seriemorder-serien men at gå efter et andet emne, der optager de fleste af os, sex!

’Masters of Sex’ handler i den grad om sex. Men ikke den pornoficerede drengerøvsmåde eller som den overromantiske sødsuppe-slags, vi er vant til i amerikanske film. Det er (næsten) helt klinisk, for alt sker i videnskabens gode navn.

Seriens hovedpersoner er lægen og forskeren William Masters og hans assistent og senere partner, Virginia Johnson, og ud fra efternavnene, Masters & Johnson, kan de, der kan deres seksualhistorie, regne ud, at det er historien om de to forskere og pionerer, hvis undersøgelser var så epokegørende, at de ændrede synet på sex i hele den vestlige kultur. Sex blev taget ud af skabet og gjort til noget naturligt og sundt.

Pilotafsnittet begynder i 1956, hvor Dr. Masters modtager en hæderspris på Washington University. Den socialt akavede læge, spillet af britiske Michael Sheen (der kan spille alt fra David Frost i ’Frost/Nixon’ til vampyrhersker i både ’Twilight’ og ’Underworld’ og i øvrigt er med i Thomas Vinterbergs næste film) fumler med takketalen og bryder sig tydeligvis ikke om at stå til skue.

Mere på hjemmebane er han på sit hospital, hvor han som gynækolog og obstetriker hjælper kvinder med graviditeter og problemer med underlivet. Men i Masters’ hoved er store spørgsmål begyndt at dukke op: Gennem hele kulturhistorien har litteratur, sange og kunstværker beskæftiget sig med kroppes fysiske sammensmeltning, men hvad ved vi egentlig om sex, når det kommer til stykket? Hvordan reagerer kroppen på berøring, hvorfor gør den det, er der forskel på hvordan mænd og kvinder reagerer, er der kvindelige præferencer, er der mandlige?

Udmærkede spørgsmål, som ingen i 1950’erne for alvor havde beskæftiget sig med, endsige forsøgt at videnskabeligt kortlægge. Der havde ganske vist været Alfred Kinsey, men hans undersøgelser om seksuel adfærd var baseret på interviews, ikke fysiske undersøgelser.

Det er det mål Masters sætter sig for: At kortlægge hvad sex egentlig er. Og til det formål skal han finde en fordomsfri assistant, hvilket ikke er nogen nem opgave. Men på hospitalet arbejder en ung sekretær, Virginia Johnson – spillet af Lizzy Kaplan (’Mean Girls’, ’Cloverfield’) – som Masters i sine svage øjeblikke har bemærket, og da hun melder sig til jobbet og har klaret sig igennem et køligt krydsforhør af lægen, er et nyt makkerskab født.

Og ikke nok med at de sætter “rystende” nye undersøgelser i gang, der møder stor modstand – de observerer for eksempel et par, der har sex og registrerer hvordan en kvinde reagerer fysisk på at masturbere – samarbejdet begynder også at berøre dem personligt, hvilket især ikke huer den gifte Masters.

På den måde er der lagt op til, at ’Masters of Sex’ dels følger det arbejde, der lå til grund for hele seksualrevolutionen og dens efterfølgende frigørelser og dermed fortæller historien om hvordan vores forhold til sex har udviklet og ændret sig. Og dels følger forholdet mellem de involverede personer og deres omgivelser med cliffhangere som, om Masters og Johnson kommer til at dyrke sex? Og om de får følelser for hinanden?

Der er selvsagt en del sexscener i serien. Der går faktisk ikke mere end fire minutter af første afsnit før første sexscene dukker op. Men selv om det handler om sex som emne, skal eventuelle forhåbninger om at se saftig erotik ikke være motivationen, der driver nysgerrigheden her, for så bliver man skuffet. Dertil er ’Masters of Sex’ for klinisk anlagt. Det betyder ikke at den ikke ser lækker ud visuelt, for det gør den. Og med 1950’er-settingen og kostumerne er det nærliggende at kalde den ’Mad Men – nu om sex’.

Spørgsmålet er, om Michael Sheen har samme evne til at få mænd til at ville identificere sig med ham, som det lykkedes Jon Hamm med Don Draper, og om han kan få kvinder til at længes. Næppe. Men omvendt har Lizzy Kaplan som Virginia Johnson klart potentiale til at blive den næste kvinde, de mandlige tv-seere sukker over.

Det helt store spørgsmål for ’Masters of Sex’ er dog hvilken målgruppe serien satser på. Vil den kun komme til at samle samme, smalle seergruppe, der også følger ’Mad Men’? (For på trods af den megen omtale og tilsyneladende sejrsgang, er ’Mad Men’s seerskare forholdsvis lille). Eller vil ’Masters of Sex’ kunne ramme bredere? Vil de unge gide at se den?

De ting skal det blive interessant at følge. Og så selvfølgelig om Dr. Masters selv nogensinde lærer at nyde sexlivets fornøjelser.