Endnu en fisk i nettet

anmeldelse / Katrine Sommer Boysen
en
to
tre
fire
fem
seks
Reality-dokumentarserien 'Catfish' er tilbage med sin tredje sæson på MTV, og selvom nyhedens interesse er gået af fænomenet, så er det stadig utrolig underholdende og tankevækkende fjernsyn.

Det er efterhånden en gammel kendt sandhed, at ikke alt på internettet er, hvad det giver sig ud for at være. Det gælder i særdeleshed, når det kommer til netdatingens fagre, uoverskuelige verden.

I 2010 stod Nev Schulman i spidsen i den grænseoverskridende dokumentarfilm ‘Catfish’, og det er også ham, der sammen med makkeren Max Joseph har gjort konceptet til et fast indslag på MTV. Begrebet ‘catfish’ dækker i netlingo over en person, der giver sig ud for at være en anden, en vedkommende egentlig er, for dermed at lokke sagesløse fremmede til. Hvad de får ud af det, kan man spørge sig selv om, og det er netop denne uudgrundelige undren, der ligger til grund for tv-serien.

I første afsnit af tredje sæson af ‘Catfish’, der havde premiere i aftes på MTV i Danmark, står det klar, at Schulman stadig har vanvittige historier fra nettets vide verden at fortælle. Han og Max besøger den unge Craig, der i over et år har haft et forhold til Zoe, som han har mødt og er blevet forelsket i på facebook. De har chattet uafladeligt, talt i telefon sammen, og selvom Craig aldrig har mødt hende, er han ikke bleg for – med tårer i øjnene – at indrømme, at han elsker hende. Han er blevet introduceret til Zoe af sin søster, Mariah, der kender hende gennem en bekendt, men ej heller søsteren har nogensinde set fysisk bevis på Zoes virkelige eksistens.

Den slags relationer kan forekomme fuldkommen absurde, men for den generation, som her er repræsenteret ved Craig, der ikke kan huske en verden uden internet, er de åbenbart helt almindelige. Det er i sig selv fascinerende, at MTV sobert præsenterer os for det.

Nev og Max skal nu hjælpe Craig med at komme til en form for afklaring i forhold til Zoe, der mildest talt har opført sig som en møgkælling. Hun har lagt kompromitterende billeder ud af Craigs venner, ødelagt venskaber tilsyneladende med vilje og hængt folk ud i fuld offentlighed. Nev og max går i gang med deres detektivarbejde, og finder – ikke overraskende –  ud af, at Zoe ikke findes. Hvem der gemmer sig bag de dullede profilbilleder er ganske rystende.

‘Catfish’ fungerer primært på grund af programmets saglige tilgang til emnet. Det er befriende renset for den reality-glam, som meget ellers pakkes ind i, og der er en form for public service-aspekt over serien på samme måde som med serien ‘Teen Mom’. Da historierne skal afvikles på godt 40 minutter, kommer det selvsagt til at gå lidt stærkt af og til, og lidt længere spilletid kunne måske have sparet os for noget (over)fortolkende underlægningsmusik.

Men ‘Catfish’ forbliver interessant som undersøgelse af en uoverskuelig virkelighed, hvor rollespil bliver lidt for livagtige.