At tænke sig en virkelighed

anmeldelse / Tobias Bukkehave
en
to
tre
fire
fem
seks
Den norske instruktør Eskil Vogt debuterer i fornem stil med filmen ’Blind’, der går ultranært om en blind kvindes indre verden.

Norske Eskil Vogt er et af Skandinaviens helt store filmtalenter. Det beviste han i første omgang, da han skrev de fremragende manuskripter til Joachim Triers film ’Reprise’ og senere ’Oslo, 31. August’, og med ’Blind’ slår den 39-årige nordmand, at han også mestrer instruktørrollen.

Filmens handling kredser om den blonde og lidt sart udseende Ingrid (Ellen Dorrit Petersen), som for relativt nylig har mistet sit syn. Ingrid isolerer sig i sin og manden Mortens (Henrik Rafaelsen) lejlighed, og vi inviteres indenfor i hendes begrænsede aleneverden, hvor en stor del af ’Blind’ udspiller sig. Lejligheden kan hun overskue, men selvom hendes mand subtilt forsøger at presse hende, er hun ikke klar til at tage ud blandt mennesker endnu. Mens Morten er på arbejde, sidder Ingrid alene og forsøger at komme overens med sit handicap. Hun øver sig i at holde fast i de billeder af verden, som hun husker, og hun forsøger at mindes farver og ansigter. Men det går ned ad bakke, og vi mærker Ingrids kontrollerede desperation og hendes voksende ensomhed.

Ingrids voice over introducerer os samtidig for den halvtykke, sky fyr Einar (Marius Kolbenstvedt), som lever et ensomt liv i sit værelse, hvor tiden går med beluring af kvinder, internetporno og onani. Masser af onani. En af de kvinder, Einar kigger på gennem sit vindue, er Elin (Vera Vitali), og hendes liv får vi også beskrevet via Ingrid. Elin kommer oprindeligt fra Sverige, er fraskilt og enlig mor til datteren Kim, som hun kun ser sjældent. Hun er køn og blid men har ingen venner overhovedet. De forlod hende sammen med eksmanden, og Ingrid beskriver Elins liv som en lang, ensom ubærlighed, der kun afbrydes af Kims weekendbesøg. ”Hvor ved Elin det fra?”, spørger man som seer sig selv, og da Kim pludselig skifter køn i en voice over, begynder man at ane uråd.

Det kan godt være, at Ingrids fysiske verden er blevet decimeret, men hendes fantasi fejler ingenting, og langsomt begynder hendes komplicerede og snørklede sind at manifestere sig i verden omkring hende. Det bliver startskuddet til et rørende, dybt og til tider komisk psykologisk plot, der på original vis kredser om undertrykte følelser, seksuelle fantasier og uudtalte drømme. Eskil Vogts afsøgning af sine karakterers psyke er ganske særlig, og han formår at visualisere sit underfundige manuskript med en række fantastiske filmiske kneb. Et af de bedste eksempler er scenen, hvor Morten og Einar, der (måske) kender hinanden fra studietiden, mødes for første gang i mange år og taler sammen på en café. Eller det vil sige i en café eller en togkupé. Scenografien og baggrunden skifter nemlig hver gang, der klippes fra ansigt til ansigt i dialogen. Den slags visuelle tricks er ’Blind’ fuld af, og det bevirker, at man oplever en relativisering af rum og tid, der hele tiden truer med at opløse filmens substans. I takt med, at Ingrid bliver mere og mere ustabil og utroværdig som fortæller, intensiveres denne følelse, men Eskil Vogt lykkes heldigvis med at forløse sin film på en overraskende og helt eminent måde. Mere skal ikke afsløres her.

’Blind’ er en fantastisk debut, og Vogts manuskript er fuldt af den slags nuancer, der gør en film uforglemmelig. Han formår at bruge pauser og fravær af ord på bedste vis, og hans sympatiske persongalleri bliver virkelig fremkaldt på godt og ondt i ’Blind’. Vi føler med dem fra første side, og vi følger dem i medgang og i modgang, fordi de rører os. Det er præcis det, der kendetegner et godt manuskript, og ’Blind’ er en decideret perle på skrivesiden. ’Blind’ må også siges at være en meget ambitiøs debutfilm. Filmen kunne let være faret vild i de fire sammenfiltrede plottråde, og de mange skøre visuelle tricks kunne nemt have endt med at efterlade et mudret udtryk. Det lykkes dog Eskil Vogt at manøvrere uden om alle disse faldgruber, og han leverer i stedet en bittersød, stram og original fortælling, der går lige i hjertet.

Læs også Close-Ups interview med Eskil Vogt her.